VetXX - det tidligere Leo Animal Health - har i mere end 30 år udviklet veterinærmedicin samt diæt- og plejeprodukter til dyr og er en af verdens førende virksomheder inden for områderne med en omsætning omkring 50 millioner Euro om året. Firmaet har derfor en enorm ekspertise i plejemidler og medicinalvarer til dyr, men når produktionslokaler m.m. skal etableres, så træder en anden specialist til, nemlig Glenco.
Stor erfaring med renrum
- Vi har etableret renrum for bl.a. Risø, Novo Nordisk, Lundbeck, Polymoon, Fertin Pharma og mange flere i hele landet, så vi har en stor know-how på dette område, fortæller afdelingsleder i Glenco, Thomas Schalek. For VetXX har vores særlige speciale været ventilationen, som er ekstremt følsom i en medicinalvirksomhed, fordi bakterier under ingen omstændigheder må påvirke produktionen, men vi kan også levere totalløsninger helt fra grunden. Det er en meget kompliceret affære at etablere renrum, for der er mange regler, validering og dokumentation, som skal opfyldes, men vi har haft et forbilledligt samarbejde med VetXX lige fra starten, fortæller Thomas Schalek. Og faktisk har vi i samarbejde udviklet et helt nyt styringssystem, som kan reducere luftmængden, når et rum ikke bruges. Kunden havde et ønske om økonomisk drift, og vi havde en løsning, som kan spare temmelig mange penge på driften. En virksomhed som VettXX producerer typisk 2 - 3 dage om ugen i dette renrum, og resten af tiden står produktions-lokalerne tomme. Rummene må ikke benyttes, når ventilationen kører på reduceret drift. Den konstante trykforskel imellem rummene fastholdes i den reducerede drift. Der skal være en konstant trykforskel mellem de individuelle rum - igen for at undgå forurening, og vi udviklede altså et unikt koncept, som lever op til disse krav, siger afdelingslederen.
Ikke kun medicinalindustrien
Renrumsteknologien er kendt indenfor medicinal- og biotechbranchen, men Thomas Schalek forudser, at mange andre brancher vil følge trop. Ikke mindst indenfor elektronikindustrien bliver komponenter og produktion mere og mere følsom for fremmedlegemer. Det samme gælder emballageindustrien - f.eks. til medicinalvarer, og fødevarebranchen kan helt sikkert forlænge fødevarers holdbarhed, hvis produktion og forarbejdning foregår under kontrollerede forhold helt uden bakterier. Og Glenco kan levere totalløsninger for renrum og hygiejnisk ventilation til alle brancher, slutter Thomas Schalek.
Yderligere informationer kan fås hos afdelingsleder Thomas Schalek på telefon 36 39 42 22. E-mail: tsc@glenco.dk
|